Tandlægerne Henrik Pedersen, Kirsten Røgild Knudsen og Susanne Juul med personale.

 

Fyldninger: Plast og sølv-amalgam

Fyldninger er reparationer efter cariesangreb. Tandlægen borer den dårlige del af tanden ud (fjerner caries), og erstatter det med plast.

Sølv-amalgam er et slidstærkt materiale, men med årene ændrer metalstrukturen sig, og metallet udvider sig inde i tanden. Dette kan medføre revner i tanden, som kan give problemer med f.eks. knækkede tænder eller nerveskader.

Derfor vil vi anbefale at få skiftet de gamle sølv-amalgamfyldninger til plast, når der ses revner ved disse.

Hvis det gøres før tanden knækker, kan man også i rigtigt mange tilfælde undgå rodbehandlinger, kronebehandlinger eller i værste fald tandudtrækninger.

Vi oplever patienter med knækkede sølv-amalgamfyldninger hver eneste dag på klinikken.

Plast indeholder en lim, der kan lime tanden sammen, dvs. plasten udvider sig ikke lige som sølv-amalgamet. Og så er der ikke mindst et langt mere æstetisk tilfredsstillende resultat med plast.

I 2009 blev det fra lovmæssig side bestemt, at anvendelse af sølv-amalgam skulle holdes på et minimum. Så i ganske få tilfælde kan vi fortsat anvende sølv-amalgam, hvis det ikke er teknisk muligt at anvende plasten.

Tandlægerne Henrik Pedersen, Kirsten Røgild Knudsen og Susanne Juul, Vejgaard Torv 5, 9000 Aalborg. Tlf. 98 12 33 90
Nordjysk Webdesign ApS